juli 27, 2024

Pige fra Kina

3 min read
hepatitis brevkasse

Spørgsmål:

Til hvem dette måtte vedrøre…

Vi har netop accepteret en lille pige via adoption fra Kina…

De formoder stærkt at pigen er kronisk smittebære af Hepatitis B …. men hun er ikke påvirket af sygdommen … men jeg er så FRYGTELIG bange for at vores øvrige børn skal blive smittet ….

Vi skal alle vaccineres …. men kan vi være sikker på at vi trods dette ikke kan smittes … Jeg tænker meget på når hun skal skiftes…hvis hun skal i badekar samme m. vores øvrige børn og evt. tisser i vandet ….

Ja..Selv om jeg lige indtil nu har være så sikker på at hun skal være vores så er jeg pludselig kommer SÅ MEGET I TVIVL …Er så bange for at vores børn skal smittes … og udvikle alvorlig sygdom…..og ligefrem dø …. Jeg ved ikke om jeg tænker katastrofetanker men når jeg kigger på nettet ang. kronisk hepatitis så lyder det til at være en frygtelig sygdom…..og ved ikke om jeg nogen sinde vil komme til at slappe af med en evt. trussel….

Håber på snarrest svar da vi faktisk allerede har sagt ja til pigen….og skylder ALLE i denne sag at få sat tingene i ordentlig perspektiv…..

De bedste hilsner fra Fam. Larsen

Svar:

Kære familie Larsen

Først vil vi gerne sige hvor er det dejligt at der findes familier som jer, i er med til at give børn som denne lille pige en chance for at få et godt og positivt liv, hvad mange af disse børn ellers kan have svært ved at få. Tak fordi i er sådan nogen dejlige mennesker.

Jeres bekymring omkring de børn i allerede har, er helt forståeligt, men vi kan berolige jer med, at er jeres børn vaccineret er der ingen risiko for de skal blive smittet, de kan lege, bade, drikke og spise af de samme ting uden nogen problemer.

I må ikke betvivle at i gør det rigtige, når i nu adoptere denne lille dejlige pige, vi kan fortælle jer at hvis i gerne vil vide om vaccinen virker ordentligt og dækker jeres andre børn, kan i få taget en blodprøve på dem, som kan vise om de har antistoffer nok i deres blod.

I skal huske når i læser på nettet, ser i oplysninger som fortæller alt om sygdommen, kan det jo ikke undgås at man bliver lidt forskrækket. Men i skal også vide at værste fald som jo er at man kan udvikle skrumpelever og leverkræft, kun sker for en meget lille procent del, de fleste mennesker som er bærere af en hepatitis b, lever et godt liv og dør af alderdom. Skulle det ske at hepatitisen begynder at røre på sig, har vi i dag flere muligheder for at gå ind og hjælpe og stoppe udviklingen i sygdommen.

Den dag jeres søde lille pige bliver voksen og selv skal til at stifte familie, kan man vaccinere hendes mand og får de børn, ja så bliver de bare vaccineret lige efter fødslen og således kan man undgå at smitten bringes vidre fra jeres datter til hendes børn.

Vi ønsker jer al mulig held og lykke med jeres nye familie medlem, som helt sikkert får en god og kærlig familie i jer, som vil være der for hende i de gode og i de dårlige tider.

Vi håber dette er svar nok men ellers er i velkommen til at skrive til os igen.

Med venlig hilsen

Hepatitis Foreningen

Copyright © Hepatitisforeningen | Newsphere by AF themes.