Akut hepatitis opstår pludseligt, med tydelige symptomer og varer i kort tid. Kronisk hepatitis er en vedvarende og langvarig (livsvarig) sygdom i leveren ofte uden symptomer.
Akut hepatitis
Akut hepatitis har nogle tidlige symptomer, der er fælles for de forskellige typer virus. Det drejer sig om let feber, træthed, almen utilpashed, kvalme, mavesmerter og smerter i leddene. Når disse symptomer forsvinder, bliver nogle helt symptomfri, mens andre får gulsot, dvs. gule i huden med mørk urin og affarvet afføring. Nogle er ømme under højre ribbenskant, hvor leveren sidder. Og blodprøver viser, at ”levertallet” (leverenzymerne). er mere end 10 gange forhøjet i forhold til, hvad der er normalt. Leveren fungerer stadigvæk normalt. Det er kun, hvis der opstår fulminant hepatitis (se side 6), at leverens evne til at udføre sine normale, livsvigtige funktioner bliver ødelagt.
De fleste personer med akut hepatitis har behov for megen hvile og begrænset fysisk aktivitet. Man kan spise, hvad man vil, men der er totalt alkoholforbud, indtil man føler sig rask, og alle leverprøver atter er blevet normale. Man må dyrke motion, indtil man bliver træt. Man kan medicin tage, som man plejer.
Hvis man har kontakt med eller passer patienter med akut hepatitis, bør man vaske hænder hyppigt og omhyggeligt, især inden man spiser og efter toiletbesøg, rengøring, tøjvask og opvask. Blod og afføring fra patienter med akut hepatitis bør betragtes som smittefarligt, så længe patienten er syg.
Kronisk hepatitis
Kronisk hepatitis giver ofte ingen symptomer, men bliver opdaget ved en tilfældighed. Det er nødvendigt at tage en vævsprøve fra leveren (leverbiopsi) for at kunne stille diagnosen kronisk hepatitis. Ved hjælp af vævsprøven kan man mere præcist se graden af leverbetændelse, og om der er dannet arvæv . Dermed kan man vurdere, hvilken risiko der er for, at der bliver udviklet skrumpelever. Har man skrumpelever, kan man få symptomer i form af afmagring, gulsot og væskeansamling i bughulen.
Levertallet er hyppigt mellem to og fem gange højere end normalt. Ved kronisk hepatitis C svinger levertallet ofte en del. Kronisk hepatitis B og C er på verdensplan de vigtigste årsager til kronisk leversygdom med risiko for skrumpelever og leverkræft. 30-40% af alle levertransplantationer foretages hos patienter med skrumpelever fremkaldt af hepatitis.
Man kan spise normalt, når man har kronisk hepatitis. Alkoholforbruget bør sættes ned. Helst bør man undgå at drikke alkohol. Man kan tage medicin, som man plejer. Blod kan overføre smitte, derfor bør man ikke dele f.eks. barbergrej eller tandbørste med andre. Hvis man får et blødende sår, bør eventuelle hjælpere bruge handsker. Man bør orientere sin læge og tandlæge om, at man har kronisk hepatitis. Der er ikke noget erhverv, man ikke må udføre.
