Det er især alderen, der afgør, hvor udtalte symptomerne på hepatitis A bliver. Ca. halvdelen af de voksne, der bliver smittet, får symptomer, der bevirker, at sygdommen bliver diagnosticeret. Yngre personer har ofte lette symptomer uden gulsot. Hos 90% af smittede børn under skolealderen er symptomerne så lette, at de slet ikke bliver opdaget.
Symptomer er let feber, træthed, almen utilpashed, kvalme, mavesmerter og smerter i leddene. Når symptomerne forsvinder, bliver nogle helt symptomfri, mens andre får gulsot. Samtidig bliver urinen mørk, og afføringen bliver affarvet. Nogle personer er ømme, der hvor leveren sidder (under højre ribbenskant). Det varierer, hvor længe sygdommen varer, men efter tre uger, vil de fleste føle sig bedre. Forløbet af hepatitis A bliver ikke ændret af graviditet, og hepatitis A virus skader ikke fostret.
Diagnose
Akut hepatitis A bliver diagnosticeret ved hjælp af en blodprøve, hvor man kan påvise en bestemt type antistoffer, der er rettet mod hepatitis A virus. Har man haft hepatitis A, har man dannet antistoffer mod virus og er derfor immun (beskyttet) over for sygdommen resten af livet. Hepatitis A bliver aldrig kronisk. Der findes ingen medicinsk behandling for akut hepatitis A .
Følgesygdomme
Fulminant hepatitis (hepatitis, der har et voldsomt forløb) er en sjælden komplikation til akut hepatitis A. Fulminant hepatitis giver et meget alvorligt sygdomsforløb, hvor store dele af leveren går til grunde. Det kan medføre leversvigt med koma, og i værste fald kan man dø af det. Kun én ud af tusind smittede personer får fulminant hepatitis. f
